du skal tage min iskolde hånd
og føre mig igennem fremmed sne
hastigt gennem byer ingen af os kender
hvert trin med vores fødder er et jag
af smerte og en temperatur
jeg ikke har følt før
i paladser der runger af guld
der løber ned af væggene
isolerer os fra virkeligheden
og fra hinanden
i et gyldent frossent hav
til vi bliver hver sin ø
hvor vi kan plante
hver sit flag
hver sit træ
og blive stående