Jeg har lige været til forelæsning om New Historicism. Sådan groft forsimplet er det noget med se teksten i sin egen kontekst, politisk, kulturel og så videre. Og privat. Engang til en skriftlig årsprøve i dansk, skrev jeg et digt, der sluttede sådan her:

jeg vil bare gerne
le om natten og
om morgenen
for dugvåde marker er min legeplads
og det behøver slet ikke være så indviklet
det er faktisk ret
let

for jeg er kun 19 år
og så er det okay
at tage på eventyr


Og da jeg kom til at tænke på det, i min private historiske kontekst, blev jeg pludselig lidt ked af det. For jeg er jo ikke 19 år længere (på trods af, at de fleste tror det). Og kan man så stadig godt være på eventyr, uden at blive stemplet af samtlige new historicists (hvis de gad læse det, that is) som lidende af grumt peter pan-syndrom?

4 kommentarer:

  1. haha. altså, du har altid været viklet ind i spindelvæv, og det ændrer sig jo ikke med alderen, det skulle eventyrlysten helst heller ikke.
    Jeg var engang kærester med en soldat, der fortalte mig at mænd aldrig bliver ældre end 11 år. det vil jeg heller ikke blive. hvorfor skulle du så?

    SvarSlet
  2. Jeg tror helst, jeg ville være 15-et-halvt. Der havde man lige fundet ud af præcis hvordan verden hang sammen, og man havde evig tid til at få den til at makke ret. Men jeg glæder mig til at fortælle mændene omkring mig om deres virkelige alder.

    Forøvrigt. Tillykke med fødselsdagen!

    SvarSlet
  3. 17 år, der må man alt næsten, eller man gør det alligevel.

    SvarSlet
  4. Jeg vil være 16. 16 er så køn og klamen tid. Deterperfekt. Hver gang jeg drikker en øl bliver jeg 16 år

    SvarSlet