Til en dreng
med gode kort på hånden
og elendigt spil
vil jeg gerne sige
undskyld
mit evige pokerfjæs
der ikke spiller helt
sammen med
min taktik
Til en anden dreng
med fortiden på sin side
og fremtiden i baghånden
vil jeg gerne sige
undskyld
for det ruster måske ikke
sådan lige
men det bliver heller aldrig
noget i nærheden af guld
Til en tredje dreng
med krøllede hentydninger
og dybt forkerte hensigter
vil jeg gerne sige
undskyld
at jeg er så flabet
men jeg ville gøre det igen
til hver en tid
Og til en fjerde dreng
med diamanter i øjnene
og eventyr i fingerspidserne
vil jeg gerne sige
undskyld
for alt det jeg siger
du skal ikke tage det så tungt
jeg mener det kun
hundrede gange mere
end du nogensinde får at vide
Til en dreng
og en anden dreng
og en tredje dreng
og en fjerde dreng
vil jeg gerne sige
hey, sådan er reglerne
vi taber alle sammen
enten hjertet
eller spillet
Dan/Kris
1 uge siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar