Oversættelsen er en metafor

Amalie Smith har skrevet noget på sin blog om oversættelse (og lydbøger), hvor hun beskriver det som at høre en stemme talt gennem en andens stemme. (Selvfølgelig er det lidt mere elegant med hendes ord, læs det nu bare).

Verbet 'to translate' kommer af græsk, 'carried across'. 'Metaphor' kommer af græsk, 'to transfer'. (Metafor er at de letteste ord at oversætte, fordi langt de fleste sprog har beholdt det græske ord. Det er nok for at holde lidt på en illusion om enkeltheden, som brydes så snart metaforen oversættes.)

I stilistik/lingvistik bryder man metaforen ned i source og target. Selve metaforen er den overbærende samling mellem disse, the vehicle, metaforen er et køretøj, metaforen er en bevægelse. Oversættelse arbejder også med et source-language og et target-language. Jeg kan godt lide at læse 'trans' i 'translation' som det samme 'trans' der er i 'transvestit'. En som 'derives pleasure from dressing in clothes appropriate to the opposite sex', det er et 'across', som både er lidt inappropriate, men også nydelsesfuldt i sin egen ret. Det danske 'oversættelse' er misvisende, vi oversætter ikke, vi gennemsætter, sætter os noget igennem. På den måde er oversættelse lidt avantgarde, teksten er fronten, og den kommer ikke gennem fjendens linier uden at få nogle skrammer. Og oversætteren er vel også en slags vehicle, bare uden hjul.
Rufold Pannwitz siger, at oversættelsen bringer noget nyt til target-sproget, det skal 'suffer the shock of the foreign language', velsagtens ligesom metaforens target får et nyt lag, når sourcens betydning lægges oveni, ikke uden en vis form for vold.

Så hvis man ikke er bange for at gøre vold på definitionerne, kan man godt sige, at det lidt er det samme. Og jeg synes det passer godt med Smiths tanke om 'stemmen der taler i stemmen', som vel i sig selv er en slags metafor.