Det regner. Det skuffer mig, at det engelske sprog ikke har en separat ordform for imperativ, men ganske simpelt bruger grundformen. Det er ikke særlig kraftfuldt. Jeg forsøgte at forklare det i går, men fejlede vist lidt.
Jeg kan godt lide at tænke, at ordet "prevail" (som imperativ, forstås) kan bruges som synonym for "exist" i menneskelig kontekst, at det at være et enkelt menneske i det senmoderne samfund mere eller mindre går ud på at "prove more powerful than opposing forces". Og jeg ville meget hellere skrive 2000 ord om dét, og om min frustration over manglen på imperativer end jeg ville fortsætte den her psykoanalytiske læsning af "Christabel". Men jeg vil også ret gerne bestå, i alle meninger netop det ord indeholder.