3. Januar. Jeg har haft min krop afmonteret og hængt til tørre i et par dage, og vi er nu så småt ved at kunne tilgive hinanden. Lidt.

Der var flere (blandt andet min mor... det kan jeg ikke lige forholde mig til) som ytrede ønske om en art Love Actually-slutning på Stansted-historien. I wish, man. Sådan skulle det altså ikke gå.
Det største der skete derude, var at jeg fik en medarbejder til at smile (det er sgu ikke hverdagskost, har du set det sted?) og mødte en irsk fyr med krøller. Forsøgte på meget ikke-dirty måde at tilbyde ham det hotelværelse jeg ikke selv skulle bruge, men jeg tror alligevel han misforstod mig. Og så så jeg ikke mere til ham.

Til gengæld var jeg i Bilka her den anden dag. Det hører til sjældenhederne, men var en del af nytårsforberedelserne. Tippet hermed givet videre: hvis du går og leder efter dit livs kærlighed, så prøv varehusenes svar på.. jeg kan ikke engang komme i tanke om noget så stort, lige omkring nytår. Der vader guf rundt med zombie-øjne og paraderne helt nede, det er bare om at putte en i lommen og købe lidt ekstra oksemørbrad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar