Så jeg tænkte man kunne lave en slags audioværk, evt med en billedside også men mere sekundært måske som en slags dokumentation, hvor nogen eller jeg uden manus skulle fortælle den samme historie fra 'deres liv' 100 gange eller et andet tal, og så skulle lydklippene gradvist klippes oveni hinanden. Så skulle det fx sige noget om det usproglige i at leve og at huske og at den med fjerene og hønsene er for langt ude for det hele er løgn i forvejen, og måske en undersøgelse i aktiv glemning som hvis jeg siger blyantblyantblyant holder den på sin vis op med at eksistere og gør mindet så også altså rykker det ud af kroppen eller hvad. Så tænkte jeg at det egentlig lød kedeligt.

Ps her er adressen på et sted i mitte hvor overvejende midaldrende mennesker danser swing og spiller fandango

Very Beautiful Women (en Pangur Ban Party-antologi)

(..skal nok få googlehits på den overskrift)

Når du sidder der og er ked af ikke at være på Northside og høre XX eller whatever kan du jo glæde dig over, at internettet aldrig har lukket (ligesom jeg glæder mig over, at internettet er gammelt nok til at have sine egne floskler, fx 'internettet har aldrig lukket').

Klik ind på www.verybeautifulwomen.blogspot.com, og klik rundt. Det er en 'mixed-media collection e-book' udgivet af Pangur Ban Party, med tekster skrevet af flotte damer (for de flestes vedkommende ret velbevandrede indenfor internetlitteratur). Man kan selvfølgelig diskutere om man nu også skriver godt bare fordi man er en flot dame, men jeg synes egentlig projektets natur er mere interessant at snakke om. Fx. at det hele (og så vidt jeg ved egentlig alt fra PBP) er udgivet via blogspot, så det er endnu mere gratis end Slagtryk og deres internationale kusiner og alt muligt andet. Jeg kan godt lide ideen om den slags virtuelle antologier, som ikke er magasiner/journaler, men en samling tekster som tiltrækker opmærksomhed og låner en slags blåstempling af hinanden. At det er en samling, og ikke bare en individuel blog, har stor betydning (for mig) for hvilken indstilling jeg går til læsningen med, fx. fordi der (skulle man tro) ligger en slags redaktionelt arbejde bag.

Du kan fx. læse Becky Langs tekst om Solen, som er blevet deprimeret, eller Ofelia Hunts HORRORCORE BEAUTYQUEEN om afklippede negle og øjenvippet.

novemberkaffe i juni

forstå mig, når jeg siger

sødmælk i den latte, mener jeg

i virkeligheden

november slog mig ned, jeg tror

jeg har tabt alle dagene ned i en køledisk

i Føtex Food, i forsøget på at lokalisere

end anden slags frost, den perfekte vare på køl

som ville bringe mig tilbage til livet

men de frøs til stillbilleder fra en anden tid

og blev hængende der mellem tricolore og alle Mortens Ænder

som tusind tunger på et gelænder, en lygtepæl i november

og det var fint nok, men

Se mig i øjnene, hjælp mig dog og

behold resten

Zwei Zimmer Wohnung am Görlitzer Park Gesamtmiete: 600,- €

jeg har været ulv i to uger nu, jeg er ved at vænne mig til det det er også en slags pattedyr, jeg løj også på efterskolen da jeg sagde jeg var vegetar, jeg bryder mig bare ikke om skiveskårne ting, man betaler ekstra for ikke selv at smide løgnen ud, hvorfor lyver du for dig selv, hvorfor er det bedre at have pels (så man ikke behøver solcreme) Jeg kunne godt bruge lidt ekstra melatonin og vi børster tænderne og sliber tænderne og tænderne falder fra hinanden som affald omfavner på lossepladsen dine tænder er lavet af affald og tænk hvis du slugte dem, hvordan ville de se ud når de kom ud igen og det var bedre hvis vi spiste alt kødet råt inden det blev for gammelt

Oversættelsen er en metafor

Amalie Smith har skrevet noget på sin blog om oversættelse (og lydbøger), hvor hun beskriver det som at høre en stemme talt gennem en andens stemme. (Selvfølgelig er det lidt mere elegant med hendes ord, læs det nu bare).

Verbet 'to translate' kommer af græsk, 'carried across'. 'Metaphor' kommer af græsk, 'to transfer'. (Metafor er at de letteste ord at oversætte, fordi langt de fleste sprog har beholdt det græske ord. Det er nok for at holde lidt på en illusion om enkeltheden, som brydes så snart metaforen oversættes.)

I stilistik/lingvistik bryder man metaforen ned i source og target. Selve metaforen er den overbærende samling mellem disse, the vehicle, metaforen er et køretøj, metaforen er en bevægelse. Oversættelse arbejder også med et source-language og et target-language. Jeg kan godt lide at læse 'trans' i 'translation' som det samme 'trans' der er i 'transvestit'. En som 'derives pleasure from dressing in clothes appropriate to the opposite sex', det er et 'across', som både er lidt inappropriate, men også nydelsesfuldt i sin egen ret. Det danske 'oversættelse' er misvisende, vi oversætter ikke, vi gennemsætter, sætter os noget igennem. På den måde er oversættelse lidt avantgarde, teksten er fronten, og den kommer ikke gennem fjendens linier uden at få nogle skrammer. Og oversætteren er vel også en slags vehicle, bare uden hjul.
Rufold Pannwitz siger, at oversættelsen bringer noget nyt til target-sproget, det skal 'suffer the shock of the foreign language', velsagtens ligesom metaforens target får et nyt lag, når sourcens betydning lægges oveni, ikke uden en vis form for vold.

Så hvis man ikke er bange for at gøre vold på definitionerne, kan man godt sige, at det lidt er det samme. Og jeg synes det passer godt med Smiths tanke om 'stemmen der taler i stemmen', som vel i sig selv er en slags metafor.

Visuel Tristesse

Det er limbo-tid. Tiden mellem sidste essay og første (og sidste) eksamen. Limbo-tid er research-tid, og de sidste par dage har jeg forsøgt at finde ud af hvad visuel poesi er og kan. I den forbindelse fandt jeg ham her, Anatol, som blandt andet laver tekstuelle animationer. Det er nok mere Visuel, end det er Poesi, men det er i hvert fald Pænt.

(IMG credit: Anatol, http://www.anatol.cc/)

Jeg faldt også over Graham Rawle, som blandt andet godt kan lide at lave collager. Det er lidt mindre tristesse, lidt mere lol. Han har lavet en serie, der hedder Lost Consonants, og det går cirka ud på det her:

(IMG credit: Graham Rawle, http://www.grahamrawle.com/)

Hvis du er en havørn ud i denne disciplin, gider du så ikke smide lidt links?

En hjort gik ind på en bar...

Randersvejfiktioner, Scene 3+11

Specter Magazine

Det er altsammen ude på internettet, man skal bare finde det. En af de ting, der er fede at finde, er Specter Magazine. Selvom taglinen "we want outcasts" måske er lige voldsom nok, er mange ting værd et kig. Fx teksten "My House: Welcome: Go Away" af Jaclyn Watterson (var lige ved at skrive Jaqueline Wilson, wtf freudian slip?), som minder mig om, at når jeg ikke kan lide "The Yellow Wallpaper", er det ikke fordi kombinationen sindsyge(afenslags)+hus er dårlig, men fordi teksten er dårlig. Den her er til gengæld nice. Her er en smagsprøve:

Randersvejfiktioner, Scene 4

Randersvejfiktioner, Scene 13

TRANSLATION IS SEXY

(Picture is entirely unrelated)

I forlængelse af at de har talt om det på Promenaden, og fordi vi generelt burde tale vildt meget mere om oversættelse (synes jeg), tipper jeg lige om noget sejt. (Læs forøvrigt kommentarsporet på PRMNDN, de taler om Rilke, og bruger de samme henvisninger som jeg gjorde i mit Rilke-oversættelses-essay (som man kan læse lidt om her) for en rum tid siden, det må vel betyde at jeg er med på noderne).

Fordi Berlin er som den nu er, er markedet for engelsksproget litteratur ret stort, og der foregår masser af litterære ting man kan være med til, selvom man ikke er en ørn til tysk (åh, gid man var!). Men det sejeste jeg til dato er stødt på, er Translation Idol. Ligesom Pop Idol eller Top Model eller alt med X, bare med tekst i stedet. En gang om året finder de en vildt svær tysk prosapassage, som alle (!) inviteres til at oversætte til engelsk (en enkelt oversatte til skotsk, det var vist et hit hos publikum), og så drikkes der øl og vælges en publikumsfavorit og en forfatterfavorit. Og så drikkes der flere øl, og alle er glade og fulde af øl og litteratur og jeg synes man burde gøre den slags meget, meget mere. Både fordi det ikke gør noget, at litteraturen en gang imellem også er lidt sjov, men også fordi det sætter fokus på den kunst oversættelse er, uden at sidde og græde i skægget over at blive overset og underbetalt. Læs meget mere her hos No Man's Land (som er lidt svære at linke til, fordi de bruger frames. Frames! I 2012! Nå ja).

Scene 7

Poetiske apps 2 - Poetry Creator

Der er ikke så meget at sige om den sag, det er ligesom et stort transportabelt køleskab med magneter. Du mixer ord i kategorier som fx. nutid, fortid eller Shakespeare, og kan købe masser af nye kategorier hvis du er til den slags. 

Jeg er nok bare mere til ægte køleskabe. 

Ud af døren, hen ad gaden, en slags vandret konfrontation med en virkelighed, du har fødder i skoene, skoene har snørebånd, snørebånd har sløjfer og sådan er alt så forbundet. Du slår knuder som en fugleunge der næsten kvæles i sin første regnorm før den forstår konceptet, og pludselig forstår du også, at det aldrig var kirkeklokkerne men isbilen du kunne høre.